Visuel identitet

Arbejdet med identitet er en langsigtet indsats, der handler om at opbygge noget værdifuldt

 

Identitet

Arbejdet med identitet er en langsigtet indsats. Identitet er en levende størrelse — den skal fungere i en mangfoldighed af medier og kunne udvikle sig over tid..

Identitetens kerne

Logo og grafiske elementer, som farve og typografi er grundsten i en større helhed; den visuelle identitet.

Gennem den visuelle identitet opbygges et markant og genkendeligt univers som giver stemme og personlighed til en virksomhed eller organisation. Den visuelle identitet afspejler værdier, og er afstemt med en veldefineret målgruppe.

Identitetens kerneelementer beskrives samlet i en designguide, og principperne danner herefter grundlag for al formgivning af kommunikation.

Identiteten foldes ud

Identiteten kan foldes ud på relevante medier efter behov; i tryk, digitalt og i rum.

Den samlede kommunikationsflade er med til at skabe og udvikle identitet, og derfor er den grundlæggende identitet altid en faktor i grafisk arbejde, uanset om opgaven er at lave en brochure, et website, eller et skiltesystem. 

En langsigtet strategisk indsats

I naturlig sammenhæng med udvikling af logo og identitet ligger arbejdet med at udvikle en langsigtet, målrettet designstrategi.

Designstrategien er en plan for hvordan design kan bruges til at nå konkrete mål, og hvordan design kan indgå som et bærende element i organisationens udvikling.